Det skal du (også) tænke over når du køber hus

Det er blevet forår, og økonomien er i bedring. Samtidig har vi de laveste renter nogensinde til at finansiere køb af bolig. Alt dette betyder at der er gang i boligsalget, og at du med stor sandsynlighed sidder og overvejer om det er blevet tid til at investere i et nyt sted at slå sig ned.

Dette indlæg handler ikke om det er det rigtige tidspunkt at investere i bolig, og hvordan, men nærmere vil jeg fokusere på nogle af de områder, som jeg tror at mange ikke har helt lige så meget fokus på, og ikke tænker over i hvor høj grad påvirker deres privatøkonomi.

Dit nye hus eller lejlighed er den største investering du foretager

Sæt dig og tænke over det i et par sekunder. Tænk over hvor mange penge du bruger på at købe et hus eller en lejlighed.

Når du vælger at investere i en ny bolig, så vil det for langt de fleste være en af de største investering som vi foretager os igennem hele vores liv. Hvis det endelig er overgået af noget, så er det fordi vi om 10-15 år vælger at købe et større og dyre hus.

Du tænker måske at det er let at købe et hus. Ja det er måske let at sætte sin underskrift på et stykke papir, men der er mange faldgrupper, og når du køber boligen du skal leve i de næste mange år kan du ende med både store gevinster og store tab. Det er derfor at du behandler købet af dit nye hus eller lejligheden med den respekt sådan en stor handel kræver.

Det er vigtigt at du har den helt rigtige tankegang i forbindelse med købet, hvis du vil maksimere sandsynligheden for at købe det helt rigtige. Når du foretager sådan en stor investering, så kræver det at du i størst mulige omfang bevarer overblikket og tænker rationelt. Lige meget om du er businessmand eller en jord- og betonarbejder, eller noget helt tredje, så vil det valg du foretager nu påvirke din økonomi utrolig meget.

Dette gælder ikke kun direkte i forhold til de direkte ydelser til lån m.v., men også i forhold til f.eks. at kunne komme til job hver dag.

Hvor skal din bolig ligge

Det første du bør overveje, inden du rigtigt går i gang med din boligjagt, er hvor din nye bolig skal ligge, og ikke mindst hvorfor. Det er vigtigt at have en ide om hvorfor du tager ud og kigger på et bestemt hus, udover at din bank lige præcis vil give dig lov til at låne nok til at købe det og at der er pæne billeder af det online.

Når du kigger på område, er det vigtigt at overveje hvilke ekstra udgifter dette område vil medfører. Dette kan være skatteprocent og andre kommunale udgifter, men det er lige så vigtigt at overveje hvor hurtigt du kan komme på arbejde fra det område. På samme måde er det en god ide at overveje om området har alt det du har brug for tæt på. Hvis du gerne vil holde dine udgifter nede, så kan det f.eks. være en god ide at overveje om det er muligt at cykle til alle de ting du har brug for i hverdagen. Benzinpriserne er høje, og hvis du kan bruge din cykel en masse, når du skal have udført de daglige indkøb og leveret dit barn i børnehaven, så kan du hurtigt spare mange hundrede kroner hver måned. Dette er penge du potentielt kan bruge til at købe et hus som har nogle af de andre kvaliteter som du er på jagt efter.

I Danmark er det heldigvis forholdsvis nemt at finde et hus som ligger tæt på alle de ting vi har brug for i hverdagen. Følgende ting bør du overveje hvor ligger i forbindelse med de områder som du gerne vil kigge efter bolig i. Er det tæt på dit/jeres arbejde, hvilke butikker er i området, er det tæt på skole og bibliotek og hvad med dine fritidsinteresser. Er det muligt at komme til disse uden du er nødt til at starte bilen og køre mere end 10 minutter?

Når vi vælger område, så er det en god ide at overveje de penge der skal bruges til investering i bil og/eller bus/tog hvis du har langt til arbejde eller nogle af de andre nævnte ting. Men det er ikke kun der at der skal bruges ekstra penge. Det vil også være i den tid du skal bruge på at transportere dig rundt. Det er tid du ellers ville kunne bruge på fritidsinteresser, eller måske til at tjene flere penge. I sidste tilfælde vil det igen sige at du egentlig kunne have haft råd til at købe et større og flottere hus, hvis du vælger et område hvor du skal bruge mindre tid på transport.

Hold fokus på de store detaljer – de små ting kan du ændre

Når du så er ude og på jagt efter dit nye hus, så er det let at falde i fælden, hvor man i for høj grad fokusere på de små ting. Det vil sige, at du fokusere på hvilken farve væggene har, og hvis hus eller lejlighed er møbleret når du ser det, så kan vi nogle gange have svært ved at se forbi dette.

Huset med de mærkelig farvede vægge og den underlige dekoration kan måske lige præcis være det sted du bør gå efter. Da mange har svært ved at se forbi dette, så er lige præcis dette sted måske også til salg til en lavere pris end det burde være, hvis bare det havde en anden farve vægge. Hvis du kan købe huset for 100.000 kroner mindre end hvis det havde hvide vægge, og så selv bruge 10.000 kroner på køb af maling, plus et par timer til at male, så har du pludselig sparet rigtig mange penge. Selv hvis du vælger at hyre en maler til at komme og gøre arbejdet for dig, så er jeg sikker på at dette ikke har kostet dig 100.000 kroner.

Du skal holde fokus på de ting som du ikke kan ændre så let ved huset. For eksempel vil det blive ekstrem dyrt at vende huset, så du får sol på terrassen om aftenen i stedet for om morgenen. På samme måde gælder det vinduerne i huset, og i hvilken retning de vender. Det kan gøre meget for hvor lyst og lækkert der er i boligen, og det er ikke noget du bare lige kan ændre. Det er altså vigtigt at du gør dit bedste for at se de store linjer i stedet for at gå ned i detaljer, som måske slet ikke koster så meget at få fikset.

Har du for stor fokus på antal kvardratmeter?

En af de nemmeste måder at vurderer et hus op imod et andet, er at se på kvadratmeter prisen. Dette er en god og nem måde at se om et område er dyre end et andet, men når du kigger på bolig, så skal du passe på at du ikke låser dig for meget fast i hvor mange kvadratmeter der er. Nogle steder bruger pladsen væsentlig bedre end andre. Du skal derfor nærmere kigge rundt i huset og se om der er de rum som du og din familie har brug for. Kan du optimalt bruge de mange kvadratmeter som du bruger penge på, eller kunne du lige så godt købe noget mindre (til en mindre pris) og rent faktisk have lige så god plads til det som du har brug for i din bolig?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *